Mit primære forskningsområde er talentudvikling.
Der bliver forsket i talentudvikling fra mange vinkler. Når jeg læser forskningen ser jeg tre primære paradigmer.
- Det biologiske paradigme anskuer talent primært som noget medfødt. Fokus er på at identificere talenter, så man ikke spilder ressourcer på dem, der alligevel ikke har talent til at nå hele vejen.
- Det psykologiske paradigme er primært optaget af mængden og kvaliteten af træning. Man diskuterer tidlig vs sen specialisering og betydningen af målrettet træning overfor en mere legende form for træning.
- Det økologiske paradigme retter fokus mod de sociale relationer og mod hele det miljø, hvori de unge talenter indgår. Hvem der når verdenselite hverken bare handler om hvem der har de rette medfødte egenskaber eller hvem der træner den rette mængde. At nå verdenselite kræver et stærk miljø - både i og udenfor sporten - der støtter den unge på den optimale måde.
På de følgende underside, kan du læse lidt nærmere
|
|
|
|
|
|
|
|
|
”Alt for længe har vi kigget indad, når vi skulle finde forklaringen på eliteidrætsudøveres succes. Vi har kigget efter karaktertræk, gener, særlige psykologiske profiler, motivation og andet. Det er på tide at vi supplerer denne viden med et kig på miljøerne. Nogle miljøer producerer konstant udøvere på højt internationalt niveau, mens andre ikke gør. Min ambition er at kortlægge hvad der kendetegner de miljøer, der formår at blive ved med at spytte eliteidrætsudøvere ud”. |
|
|
Kristoffer Henriksen
|
|
|
|
|
|
|
|
|